Under vandet bor spejltræerne?

Under vandet bor spejltræerne?

Jeg har drømt det her. Guderne må vide hvad det bliver til?

Den ellers lidt kedelige plads bagved banegården har forvandlet sig. En svunden verden er skudt op gennem jorden som en paddehat midt i alt det moderne. Hvor der før var asfalt ligger nu en aflang sø. En pyt med storhedsvanvid der breder sig som den vil. Gammeldags sorte lygtepæle, sirligt dekoreret,  står som var de plantet i vandet og spejler sig. Tvillingelygtepæle kikker op nedefra. Ved kanten af vandet står sorte droscher med stampende heste spændt for og kappeklædte kuske der sludrer mens de venter. Det er ikke særlig varmt, alligevel bølger luften rundt om det sælsomme skue, som et knapt synligt tæppe der skiller det gamle fra det nye. Rundt omkring færdes folk på gaden som de plejer, med snuden i deres telefoner, trækkende afsted med deres børn og lader i det hele taget ikke til at ænse at noget er anderledes på trods af at der er skudt en sø og en mindre afdeling af Frilandsmuseet op midt i København.

Giv mig styrke til at få forløst

  • Den kvindelige bedemand der hader børn, næsten lige så meget som hun hader blomster.
  • Hendes trofaste assistent der er (meget) bange for døde mennesker.
  • Drengen som bestemt ikke er det, og er på sporet af bedemandens hemmelighed.
  • Og så er der lige den sø dér ….

Det er de særeste ting der dukker frem af jorden mens man sover. Det kan stadig undre mig at jeg vågner op i mit eget tøj hver morgen.

Sov godt!

/Lene Rannva

 

En ung forfatter på (sove)eventyr. Jovist.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *